Ansøgningsfrist: 15. august 2025
Er du klar til at skabe spændende madoplevelser og er du klar til at tage imod dine gæster ved front serving?
Du bliver en del af et stærkt hold i køkkenet
Her kommer du til at indgå i et stærkt og velfungerende team på tre kokke, en leder og en opvasker som sammen sikrer, at de daglige opgaver løses med høj kvalitet. Der bespises gennemsnitlig 250 gæster dagligt i kantinen til frokost. Der er fuld fart på i køkkenet, men vi glemmer ikke hinanden. Stemningen i teamet er uformel og dynamisk, og du kan glæde dig til at blive en del af et køkkenhold, hvor man altid hjælper hinanden og træder til, når det brænder på!
Vi tilbyder en alsidig stilling, hvor du kan udforske din kreative side med mad fra hele verden. Vores travle atmosfære sikrer, at der altid er fart på, men med glade gæster og en god teamånd. Arbejdsopgaverne spænder bredt, lige fra tilberedning af varm og kold mad til oprydning og opvask. Vi arbejder som et team og er fælles om at løse alle de opgaver, der er i et køkken.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med en fast mødetid mandag til fredag kl. 06.30-14.30.
Ansættelsen er et barselsvikariat, derfor tidsbegrænset og på ca. 10 måneder.
Opstart: Primo oktober.
Kreativ kok med fokus på lokale råvarer og sæsonmenuer
- Medvirker til den daglige drift i køkkenet, herunder varebestilling
- Får mulighed for at udfolde dine kreative evner
- Sammensætter menuer med tanke på både årstidens og lokale råvarer
- Håndterer både det kolde- og varme køkken samt mødeforplejning
- Sammen med dit team sørger for at holde køkkenet rent og ryddeligt og hjælpe til i opvasken
Derudover, så passer du perfekt til jobbet som kok, hvis du:
- Er uddannet kok
- Er serviceminded og ekstrovert som person, da du skal lave ”front serving”
- Leverer et fagligt højt niveau og besidder et innovativt og kreativt mindset
- Er smilende, præsentabel og imødekommende
- Kan fremvise straffeattest ved ansættelse
- Er en holdspiller der altid er klar på at løbe en ekstra mil for dine kollegaer
Du er selvfølgelig knivskarp i et køkken og er engageret i dit fag. Du er ansvarsfuld, har gode samarbejdsevner, et godt overblik og er mødestabil. Og alt det er krydret med, at du er glad, har let til smil og har et udpræget servicegen.
Bliv en del af et stort gastronomisk netværk
I ISS er kernen i vores forretning service. Vi er motiveret af at skabe serviceoplevelser og gøre en forskel for vores gæster. Vi kan i kraft af vores størrelse og vores erfaring tilbyde dig et netværk af dygtige og kvalitetsbevidste kolleger – og et attraktivt gastronomisk arbejdsmiljø med fokus på kvalitet, innovation og sundhed. Vi tilbyder god sundheds- og pensionsordning, samt fri i weekender og helligdage.
Som en servicevirksomhed ønsker vi at yde en personlig indsats overfor vores kunder. Det er derfor vigtigt, at du er imødekommende, præsentabel og imødekommende overfor både kunder og kolleger samt er villig til at gøre en forskel for vores kunder.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV via linket senest den 15. august 2025. Vi behandler ansøgningerne løbende, så søg allerede i dag. Vi ser frem til at høre fra dig.
For yderligere information om stillingen, kontakt venligst Køkkenchef Mathilde Frost Jensen på mail mathilde.jensen@dk.issworld.com
Bemærk at der skal søges via linket og ikke med direkte mail til køkkenchefen. Dette er kun vedrørende spørgsmål til jobbet.