International medarbejder i Vestegnens folkekirker (Glostrup Provsti) - Fuldtid

Folkekirken
Region Hovedstaden
Full time
for 3 uger siden
Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

International medarbejder i Vestegnens folkekirker (Glostrup Provsti) - Fuldtid

Har du lyst til at arbejde med kristne på tværs af kulturelle, sproglige og sociale baggrunde? Skabe åbne fællesskaber, hvor der er plads til at være kirke på tværs af sproglige, kulturelle og teologiske forskelle. Motiveres du af at skabe og udbygge relationer, samt udvikle fællesskaber, så mennesker lærer hinanden at kende, respekterer hinanden og fordomme nedbrydes?

Så er Vestegnens internationale folkekirke (VIF) måske din nye arbejdsplads.


Om Vestegnens internationale folkekirke

Vestegnens internationale folkekirke er en folkekirkelig indsats, der arbejder for at inddrage mennesker med udenlandske rødder i folkekirkens fællesskab og gøre folkekirken mere mangfoldig. I en tid med stigende diversitet indebærer det at række ud og give plads til mennesker med forskellige sprog og kulturer. Mødet med mennesker i denne gruppe kan fx have fokus på godt naboskab, omsorg for den enkelte eller dialog. Det kan også have fokus på oplysning om folkekirken og undervisning i kristendom.

Vestegnens internationale folkekirke er et nyt samarbejde i Glostrup provsti, som ser længere end til den enkelte kirkes sognegrænse og som ønsker at invitere alle mennesker uanset baggrund ind i kirkens fællesskab. Som medarbejder vil du være med til at præge arbejdet og sætte retningen for samarbejdet.

Glostrup provsti består af folkekirkerne i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner, og er opdelt i 9 sogne, se mere her: https://www.vestegnens-folkekirker.dk/.

Vi forventer at du:
  • Har forståelse for både migranter og migrantmenigheder.
  • Har indgående kendskab til folkekirken og den kristne tro.
  • Er god til at skabe relationer og kontakter, samt arbejde både selvstændigt og strategisk.
  • Har erfaring med at lede og koordinere frivillige.
  • Er empatisk, favnende, nysgerrig og fordomsfri.
  • Har ’drive’ til at opbygge et nyt arbejdsområde.
  • Tør trække på andre menneskers erfaringer, netværk og organisationer.
  • Har gode engelskkundskaber.
Dine opgaver og ansvarsområder
  • Opbygge meningsfulde fællesskaber hvor mennesker med forskellige kulturelle baggrunde føler sig set og velkomne.
  • Opbygge relationer til lokale foreninger, organisationer, kommunale aktører mm.
  • Opbygge relationer med migrantmenigheder i provstiet.
  • Have det primære ansvar for at rekruttere, motivere og lede frivillige.
  • Repræsentere Vestegnens folkekirker i samarbejdet med eksterne parter og i mødet med mennesker fra alle sociale lag og med forskellige kulturelle baggrunde.
Din hverdag

Din foresatte er kontaktpersonen i Brøndby Strand Kirkes menighedsråd for Vestegnens internationale folkekirke.

Du skal samarbejde med menighedsråd og ansatte fra sognene i provstiet. Det kan være kirke-kulturmedarbejdere, præster og musikere.

Dit kontor er i Brøndby Strand Kirke, men dine arbejdsopgaver er i forskellige kirker i Glostrup Provsti.


Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer pr. uge. Der vil forekomme aften og weekendarbejde.

Ansættende myndighed er Brøndby Strand Menighedsråd.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirke- og kulturmedarbejdere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.

Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.

Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 339.395,83 kr. 428.284,72 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 35.513,14 kr. (nutidskroner).

Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 355.556,78 kr. – 484.850,49 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 35.513,14 kr. (nutidskroner).

OK-24 tillæg på 3.538,98 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til sognepræst og bestyrelsesmedlem Elisabeth Krarup de Medeiros, ek@km.dk, tlf. 6116 0037 eller formand Arne Kristoffersen, 9084ARK@KM.DK, tlf. 6167 5861.

Ansøgningsfrist

Ansøgning og relevante bilag sendes til udvalgets formand, Arne Kristoffersen, e-mail 9084ARK@KM.DK, så de er modtaget senest d. 24. august kl. 15.00

Samtaler vil finde sted i uge 37 i dagtimerne.

En eventuel anden runde vil finde sted i uge 38.

Tiltrædelse: 1. november 2025.


Vigtige datoer

Oprettelse: 1. aug. 2025

Ansøgningsfrist: 24. aug. 2025



Kontaktperson

Elisabeth Krarup de Medeiros

Hovednummer: 61160037

Email: ek@km.dk



Arbejdsgiver

BRØNDBY STRAND MENIGHEDSRÅD

Brøndby Strand Centrum 90

2660

Apply
Other Job Recommendations:

Medarbejder til div. højtryksopgaver i København

Moesgaard Ejendomsservice ApS
Copenhagen, Region Hovedstaden
Tanken er at man er bosiddende i eller tæt på København og mødes med en kollega, for så at køre sammen ud til kunderne. Vi...
for 2 uger siden

Sundhedsfaglig medarbejder søges til Terslev Lægehus

Læge Lone Eskildsen
Region Sjælland
  • Telefonvisitation og håndtering af patienthenvendelser i...
  • Rengøring i lægehuset og andre praktiske opgaver som tømning...
for 2 dage siden

Superkiosken Herning søger ny medarbejder

Super Kiosken
Region Midtjylland
Betjening af kunder med et smil Opfyldning af varer og sikre at butikken fremstår præsentabel Er mødestabil og fleksibel Dine...
for 2 dage siden

Sundhedsfaglig medarbejder søges til Spjald Lægehus

Spjald Lægehus I/S
Region Midtjylland
Vi søger en engageret og fleksibel sundhedsfaglig medarbejder til en alsidig stilling på 25 - 35 timer om ugen. Telefonvisitation...
for 2 uger siden

Truck-/maskinfører og pladsmedarbejder til genbrugsplads i Glostrup

HCS A/S TRANSPORT & SPEDITION
Region Hovedstaden
Til vores travle genbrugsplads i Glostrup søger vi en dygtig, stabil og alsidig kollega til en stilling, der også kræver teknisk...
for 4 dage siden

Stæten Entreprenør søger medarbejder til jord- og betonarbejde

STÆTEN ENTREPRENØR ApS
Region Nordjylland
Stæten Entreprenør søger en ny medarbejder til jord- og betonarbejde - stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi er et hold på 7...
for 2 uger siden

Medarbejder til Restaurant - Kolding

Salling Group
Kolding, Region Syddanmark
Vi stræber efter at gøre hver dag speciel for vores kunder med formålet: Vi inspirerer til flere værdifulde øjeblikke Som...
for 3 uger siden

Medarbejder til produktion af træelementer søges

Jysk Element ApS
Region Midtjylland
Da vi oplever vækst, søger vi en medarbejder, som har lyst til at være en del af vores produktion af træelement. Tiltrædelse...
for 3 uger siden

EnergiBaren i Svendborg idrætscenter søger en køkkenfaglig medarbejder på 25-30 timer.

Energibaren
Region Syddanmark
Caféens centrale placering i Svendborg Idrætscenter betyder, at vi har en dagligdag med betjening af aktive brugere af...
for 3 uger siden

Glostrup Sogn søger nye korsangere

Folkekirken
Region Hovedstaden
Vi har i Glostrup Sogn et stærkt team af 2 faste organister og 3 konservatorieuddannede sangere Menighedsrådet har ønsket at...
for 3 uger siden