Gør en forskel - bliv fritidsfamilie

Københavns Kommune
Copenhagen, Region Hovedstaden
Full time
for 2 dage siden
Område:
Plejefamilier
Ansøgningsfrist:
02.09.2025
Arbejdstid:
Fuldtid
Jobtype:
Fastansættelse

Familieplejen København søger fritidsfamilier til børn i København.

Hvad er en fritidsfamilie?
En fritidsfamilie er en familie, der har overskud i hverdagen og lyst til at støtte to børn i trygge rammer. Som fritidsfamilie er du/I sammen med børnene fire hverdage om ugen efter skole og en fast weekend om måneden, som bliver fordelt imellem børnene.

Tilbuddet indeholder i alt 9 overnatninger om måneden pr. barn inkl. den faste weekend. Hvornår det passer, aftaler du med familieplejekonsulenten og barnets familie.

Derudover skal du/I en periode også et have barn i overgangsstøtte. Det er en kontaktpersonlignende indsats for et barn, som er vokset ud af målgruppen for fritidsfamilie. Det kan være op til 10 timer eller mindre om ugen i max et år.

Hvad kendetegner de børn, som får tilbudt en fritidsfamilie?
Det er hjemmeboende, skolesøgende børn i alderen 6-13 år, der får tilbudt en fritidsfamilie. Børnene har brug for øget voksenkontakt og støtte i stabile rammer, som et supplement til deres egen familie.

Hvad forventer vi os af en fritidsfamilie?
Som fritidsfamilie får du mulighed for at gøre en betydelig forskel for børn, som har brug for støtte. Du skal være godkendt som enten pleje- eller støttefamilie og kunne modtage to børn.

Din/jeres familie må gerne bestå af to voksne, men som enlig vil du også kunne være fritidsfamilie. Der må gerne være større børn i familien.

Vi lægger vægt på, at du/I

  • er godkendt som pleje- eller støttefamilie
  • kan hjælpe og støtte børnene med lektier, skolegang og fritidsaktiviteter
  • kan guide børnene i relationen til andre børn og voksne
  • kan støtte børnene i at udvikle og vedligeholde venskaber
  • har gode samarbejdsevner og kan samarbejde med biologisk familie og de professionelle omkring børnene
  • bor i København
  • har bil, så du kan hente børnene fra skole eller KKFO og senere aflevere dem i eget hjem – eller måske køre til/fra børnenes fritidsaktiviteter

Vi tilbyder
Honorar 9 vederlag for to børn månedligt. Som fritidsfamilie er man engageret på fuld tid i at være fritidsfamilie.

Du/I skal være indstillet på at modtage børnene ved uventet opstået behov for overnatning. Som fritidsfamilie vil du/I blive aflønnet med de ekstra dage, der ligger ud over det faste antal dage. Der er fuld kost og logi i forbindelse med weekender og halv kostydelse pr. barn i hverdagene samt kilometergodtgørelse efter statens lave takst.

Du får tæt sparring og faglig opbakning fra Familieplejen København. Fx støtter vi med

  • pædagogisk supervision samt udvidet faglig sparring ved fast konsulent
  • supplerende supervision efter behov
  • netværksgruppe med andre fritidsfamilier
  • mulighed for at deltage i Familieplejen Københavns brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner. Se vores kursusudvalg her: Kurser for plejefamilier | Familieplejen København.

Flere oplysninger
Fås hos familieplejekonsulent Irene Buch på 30 59 65 89 eller hos familieplejekonsulent Karina Nørgaard Als på 28 18 70 67.

Ansøgningsfrist er tirsdag den 2. september 2025.

Send din ansøgning mærket ”Fritidsfamilier/2025” sammen med den seneste tilsynsrapport til:

familieplejen@kk.dk eller til

Familieplejen København
Kapelvej 47, 2. sal
2200 København N.

Du kan også søge via linket senest tirsdag den 2. september 2025

Om Familieplejen København
Familieplejen København er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en videnbaseret tilgang og tilbyder alle vores plejefamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne familiepleje, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs mere om os på: familieplejen.kk.dk.

Intern side

Mangfoldighed

I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.

Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Apply
Other Job Recommendations:

Bliv frivillig Natteravn

Natteravnene
Aalborg, Region Nordjylland
Kender du følelsen af at ville give lidt igen?Så bliv frivillig Natteravn i Aalborg. Du er rolig og udadvendt, imødekommende,...
for 2 uger siden

MALERFIRMA NIELSEN & STRATE ApS søger en dygtig faglært maler

MALERFIRMA NIELSEN & STRATE ApS
Region Sjælland
MALERFIRMA NIELSEN & STRATE ApS søger en faglært maler på 30-37 t/ugen Arbejdstiderne er mandag til fredag i tidsrummet 7.00 -...
for 1 uge siden

EnergiBaren i Svendborg idrætscenter søger en køkkenfaglig medarbejder på 25-30 timer.

Energibaren
Region Syddanmark
Caféens centrale placering i Svendborg Idrætscenter betyder, at vi har en dagligdag med betjening af aktive brugere af...
for 2 uger siden

Gandrup Element A/S søger en produktionsmedarbejder

Gandrup Element A/S
Region Nordjylland
Gandrup Element A/S søger en produktionsmedarbejder– primært til støbning og færdiggørelse af elementer i tidsrummet 14.00 -22.00...
for 1 uge siden

Vi søger en rengøringsassistent og en opvasker

SKIPPERKROEN V/SØREN TULLESEN
Region Sjælland
Som en af de ældste kroer i området, har vi et stærkt fokus på at tilbyde vores gæster en autentisk og hyggelig oplevelse med god...
for 1 uge siden

Vi søger en maskin- eller møbelsnedker til vores produktion

VAHLE A/S
Region Midtjylland
Kunne du tænke dig at arbejde som snedker i vores produktion af trædøre i højeste klasse? Vi søger nemlig en møbel/maskinsnedker...
for 1 uge siden

ISS søger en stabil servicemedarbejder til rengøring i Herning

ISS World Services A/S
Region Midtjylland
ISS søger en stabil servicemedarbejder til rengøring i Herning Er du en teamplayer og kan du lide at yde en god service? Så er du...
for 3 dage siden

LANGELANDSLINJEN søger en Lagermedarbejder

Molslinjen A/S
Region Syddanmark
Kunne du tænke dig et ansvarsfuldt job, hvor du spiller en afgørende rolle i at vores færger altid fremstår 100% skarpe med de...
for 6 dage siden

Vi søger en tjener

Geng ApS
Aalborg, Region Nordjylland
Vi søger en tjener – Vær med til at bringe varme til bordet! Vi er en restaurant, der laver mad med hjertet og møder gæsterne med...
for 3 uger siden

Vettigo søger endnu en support/kundekonsulent

MIBIT ApS
Region Syddanmark
MIBIT ApS er en softwarevirksomhed med vokseværk, som udvikler og sælger praksis-administrationssystemet Vettigo til dyreklinikker...
for 2 uger siden