Fysioterapeut til Bispebjerghjemmet i København NV

Københavns Kommune
Copenhagen, Region Hovedstaden
Full time
for 1 dag siden
Område:
Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist:
15.09.2025
Arbejdstid:
Fuldtid
Jobtype:
Fastansættelse

Har du lyst til at arbejde med træning og aktiviteter, og brænder du for at være en del af et fællesskab, hvor din faglighed skaber læring, motivation og konkrete forandringer – både for beboere og kolleger? Så læs her

Vores fysioterapeut igennem mange år har fået nyt job, og derfor søger vi en ny kollega, der kan arbejde selvstændigt med træning, aktiviteter og hjælpemidler på tværs af Bispebjerghjemmet.

Bispebjerghjemmet er et sted, hvor vi ser det hele menneske, og hvor omsorg og sundhedsfaglig kvalitet går hånd i hånd. Derfor søger vi dig, der vil være med til at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen omkring og sammen med beboerne – i tæt samarbejde med engagerede medarbejdere og ledere.

Dine hovedopgaver
Du får mulighed for at præge stillingens indhold, men dit primære fokus vil være

  • forebyggelse og genoptræning af beboere med funktionstab
  • terapeutfaglig udredning ved indflytning og ved behov
  • vedligeholdende træningsaktiviteter som f.eks. åben træning, cykelhold og “Dans og drinks”
  • ansvar for hjælpemidler og arbejdsredskaber med fokus på optimal anvendelse baseret på nyeste viden – i samarbejde med ergoterapeut og afdelingsleder
  • terapeutfaglig sparring og rådgivning på tværs af huset, herunder tovholder for fagligt forum for forflytning
  • deltagelse i planlægning og afvikling af musikalske og underholdende aktiviteter for hele huset

Du bliver en vigtig del af Bispebjerghjemmets sundhedsfaglige stab sammen med ergoterapeuten, de faglige ledere og sygeplejerskerne. Derudover får du mulighed for at deltage i et fagligt netværk i Center for Genoptræning under SUF.

Som fysioterapeut på Bispebjerghjemmet har du din egen kontorarbejdsplads i Aktiviteten. Her sidder du sammen med ergoterapeuten og aktivitetsmedarbejderne tæt på de store træningslokaler med masser af træningsredskaber, bordtennis og billard. Derudover har vi en rickshaw og egen bus til udadvendte aktiviteter med beboerne.

Vi søger dig, som

  • har dansk autorisation som fysioterapeut
  • har erfaring fra det geriatriske felt og med borgere med komplekse problemstillinger herunder demens
  • har erfaring med eller interesse for sanseintegration (SI), forebyggelse, balancetræning og analyse af fald
  • ser muligheder og ressourcer hos det enkelte menneske
  • trives med tværfagligt samarbejde, er fleksibel og motiveres af forandring og innovation
  • tager ansvar for god dokumentation og sikrer borgerforløb med høj faglig kvalitet
  • er en stærk formidler med gennemslagskraft og evne til at motivere både beboere og kolleger
  • har kendskab til Cura – det vil være en fordel men ikke et krav

Vi håber desuden, at du

  • er selvstændig, struktureret og tager ansvar
  • har lyst til at være opsøgende og synlig i hverdagen
  • kommunikerer tydeligt og anerkendende med fokus på dialog og åbenhed
  • har gode samarbejdsevner og stærke sociale kompetencer
  • brænder for høj social- og sundhedsfaglig kvalitet og udvikling i tæt dialog med både beboere og kolleger

Hvem er vi?
Vi er stolte af at være en arbejdsplads med høj faglighed og sunde værdier. På Bispebjerghjemmet arbejder vi i fællesskab om at skabe en meningsfuld hverdag på den korte bane og fælles strategiske indsatser på den lange bane.

Vi værner om et godt tværfagligt samarbejde på tværs af afdelingerne – træning, aktivitet, service og produktionskøkken – hvilket betyder, at vi hurtigt kan få tingene til at ske med stor fleksibilitet.

Vi vægter højt, at Bispebjerghjemmet er en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne har indflydelse på egen arbejdssituation og får deres kompetencer sat i spil. Vi har interne faglige nøglepersoner og netværk inden for bl.a. demens, medicin, dokumentation, hygiejne og forflytning, kost og måltider samt arbejdsmiljø.

Om Bispebjerghjemmet
Bispebjerghjemmet er et selvejende plejehjem fra 1970. Bestyrelsen repræsenteres af fem omkringliggende sogne og hviler på et kristent livssyn. Plejehjemmet, som blev renoveret i 2009, har 90 beboere, som bor i dejlige, lyse og rummelige boliger fordelt på seks afdelinger. Her er der også mulighed for træning på cykel eller i gangbare. Derudover har vi et stort caféområde og skønne udearealer med køkkenhave.

Bispebjerghjemmet har en driftsoverenskomst med Københavns Kommune og arbejder med afsæt i kommunens ældrepolitik, sundhedspolitik, tillidsdagsorden samt Sundheds- og Omsorgsforvaltningens mission og vision.

Vi bor tæt på gode muligheder for offentlig transport.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og kvalifikationer.

Dit arbejdssted er Bispebjerghjemmet, som ligger på Tagensvej 186, København NV.

Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt i hverdagene. Arbejdstiden kan drøftes.

Ansættelse er fra den 1. november 2025.

Der indhentes referencer i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forstander Rikke Kragh Iversen på 2479 5408. Send gerne en SMS – så bliver du ringet op.

Søg via linket senest mandag den 15. september 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 23. september 2025.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Intern side

Mangfoldighed

I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.

Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Apply
Other Job Recommendations:

Rengøringsassistent til kontor i København V

Aprengo ApS
Copenhagen, Region Hovedstaden
Gode, stabile rengøringsassistent søges til kontor i København V. Bohrsgade, København V: 2 timer hver anden uge, 2 timer 30...
for 3 uger siden

Rengøringsassistent til kontor i København K

Aprengo ApS
Copenhagen, Region Hovedstaden
Gode, stabile rengøringsassistent søges til kontor i København K. Store Strandstræde, København K: Hver lørdag efter 17:30 i 1...
for 3 uger siden

Erfarne fiberteknikere søges til længerevarende projekt i København

Construction afdeling
Copenhagen, Region Hovedstaden
Vil du være med på et spændende og langvarigt projekt med høj grad af fleksibilitet? Vi søger erfarne fiberteknikere , som skal...
for 2 uger siden

Rengørings assistent til Nordfyn // Cleaning staff

max Service ApS
Region Syddanmark
  • Alm. rengøring til private og erhverskunder Kan udføre...
  • Kan udføre arbejdsopgaverne selvstændigt og tage ansvar...
for 1 uge siden

Serviceassistenter søges til Odense (Cleaning staff)

SMP Rengøringsservice ApS
Danmark
SMP Rengøringsservice søger to serviceassistenter med rengøringserfaring til Odense. Rengøringsarbejde i morgen- og aftentimerne....
for 6 dage siden

Fysioterapeut til Dagmargården

Skanderborg Kommune
Region Midtjylland
Vi arbejder rehabiliterende med et fokus på borgernes kompetencer, håb og drømme og du vil blive husets ansvarlige fysioterapeut i...
for 3 uger siden

Rengøringsassisten til faste kunder på Falster

Schier Rengøring
Region Sjælland
Er du servicemindet og kan du arbejde selvstændigt? Så er det måske dig vi søger til at gøre rent hos vores gode faste kunder Vi...
for 4 uger siden

Alsidig elektriker søges til opgaver i Københavns området

Totaljob
Region Hovedstaden
Elektriker søges til arbejde i Københavns området - Er det dig? Du vil blive ansat direkte hos mesteren selv, da vi IKKE er et...
for 3 uger siden

Sælger søges til skobutik

MAIBOM EUROWALK ODDER
Region Midtjylland
Er du studerende og mangler et studiejob, så er det måske noget for dig. Eurosko Maibom søger en ny medarbejder til ca. 6 timer...
for 2 uger siden

Ungetilsynsførende til ungekriminalforsorgen i Aarhus

Kriminalforsorgen
Aarhus, Region Midtjylland
  • Et personfokuseret tilsyn, der har til hensigt at sikre, at...
  • Et organisatorisk tilsyn, der har til hensigt at sikre, at...
for 1 dag siden