Brænder du for:
- Ledelse af bygningsdrift og servicefunktioner i et kommercielt miljø
- At have ansvaret for mere end 60 lokationer
- At bringe dit købmandsskab og gode samarbejdsevner i spil
- At lede et facility-team med høj faglighed?
.. så skal du læse videre herunder!
Stillingen
Vi søger en struktureret og erfaren Facility Manager til vores afdeling i Brøndby, med reference til vores CFO, og et team bestående af 4 medarbejdere, med høj faglighed og stor dedikation.
Facility Management har ansvaret for Saint-Gobain Distribution Denmarks portefølje af ejendomme med mere end 60 lokationer, leasingaftaler, koncernindkøbsaftaler, forsikring, sikring samt Intern Service.
Dine hovedansvarsområder
Som Facility Manager hos os, bliver drift og udvikling af ejendomme, medvirken til identifikation af potentielle ejendomsprojekter, leasing af en række aktiver (herunder vores 175 firmabiler), en del af dine hovedansvarsområder.
Derudover bliver du ansvarlig for:
- Ledelse og prioritering af opgaver i teamet, mens du samtidig agerer ”spillende træner”, og selv deltager aktivt i både projekter og driftsopgaver
- Økonomistyring af driftsudgifterne til husleje, bygningsdrift, servicefunktioner m.m.
- Planlægning og styring af ombygninger, vedligeholdelsesarbejder og flytninger
- Styring af leverandører og servicekontrakter, herunder udbud af større aftaler, f.eks. rengøring, leasing og vedligehold
- Kontakt og forhandling med eksterne samarbejdspartnere
Hvem er du?
For at blive en succes i stillingen, er det vigtigt, at du har solid erfaring med facility management, og relevant uddannelse som fundament.
Bygningsdrift kræver, at du har erfaring med vedligeholdelse, ombygning, udlejning og udvikling. Du skal ligeledes være en erfaren projektleder og det er et plus, hvis du har kendskab til finansiering af ejendomme og byggeprojekter.
Som menneske er du formegentlig opsøgende og nysgerrig af natur, trives i kommunikationen med mange forskellige interessenter, og formår at kommunikere tydeligt.
Dem der kender dig, vil sige, at du:
- Har stærke forhandlings- og projektledelseskompetencer
- Evner at skabe struktur og overblik
- Har gode købmandskundskaber, og evner at varetage forhandlinger med leverandører og andre interessenter
- Er stærk på budget- og økonomistyring og en erfaren IT bruger, herunder Excel
- Har fagligt blik for at skabe innovative og bæredygtige facility løsninger
Vil du være en del af en stærk organisation?
Vi tilbyder dig et udfordrende job i en stærk markeds- og udviklingsorienteret organisation, hvor der er gode udviklings- og karrieremuligheder.
Medarbejdertilfredsheden er i top, og vi tilbyder en fordelagtig pensions- og sundhedsordning samt andre medarbejdergoder.
Lyder det som noget for dig?
Så søg jobbet ved at sende dit CV allerede i dag! Vi ønsker nemlig at byde vores nye kollega velkommen så hurtigt som muligt og behandler derfor ansøgningerne løbende.
Bemærk: Vi har blot behov for dit CV, når du søger stillingen, men skriv gerne et par linjer om din motivation for jobbet.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte CFO Christian Deichmann på telefon +45 21 51 53 92
Vi glæder os til at høre fra dig!
Job Reference: DE00181