Erfaren regnskabsmedarbejder til Koncernregnskab i Center for Økonomi

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Full time
for 4 dage siden

Erfaren regnskabsmedarbejder til Koncernregnskab i Center for Økonomi

Center for Økonomi, Koncernregnskab i Region Hovedstaden søger en erfaren regnskabsmedarbejder til sektionen Finansregistrering. Sektionen løser mange forskellige regnskabsmæssige opgaver for hospitaler, virksomheder og koncerncentre i Region Hovedstaden.

Hvem er vi
Finansregistrering er en del af Center for Økonomi, Koncernregnskab, som varetager regnskabs- og bogholderiopgaver for hele Region Hovedstaden.

Sektionen har ansvaret for mange af Region Hovedstadens finansopgaver, hvor vi løbende er i kontakt med vores samarbejdspartnere på hospitaler, virksomheder og koncerncentre.

Vi er en sektion på 23 engagerede medarbejdere som har stor fokus på at sikre driftsopgaverne løst i høj faglig kvalitet, kombineret med øje for optimering af relevante delprocesser.

Du bliver en del af en travl og dynamisk sektion i en stor og højt specialiseret organisation, hvor der er gode muligheder for at præge den daglige opgaveløsning. Vi er en arbejdsplads med fokus på trivsel, arbejdsmiljø og balance mellem arbejde og fritid. Vi har flextid og mulighed for at arbejde hjemmefra. Derudover er vi en værdibaseret organisation, hvor grundlaget er tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme.

Finansregistrering håndterer opgaver som daglig kontrol og bogføring af omposteringer, udbetalinger, indbetalinger på bankkonti, kasserapporter, MasterCard afregninger, månedlig afstemning af ca. 900 balancekonti, afregning og indberetning af moms, lønsumsafgift, told og B-indkomst, anlægsaktivering og løbende validering og tilstedeværelseskontrol af anlægskartotek og meget andet. Vi understøtter forretningen og medvirker til at sikre, at de interne arbejdsgange er effektive og de interne kontroller etableres og udføres hensigtsmæssigt.

Vi er en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor der sker mange forandringer og det er derfor vigtigt, at du trives i et miljø, hvor der løbende sker ændringer til arbejdsrutiner. Derudover står vi overfor den spændende fusion af Region Hovedstaden og Region Sjælland og vi har brug for flere hænder.

Hvem er du

  • Du har en relevant regnskabsmæssig baggrund
  • Du har forståelse for regnskabsprocesserne
  • Du kan din debet/kredit
  • Du har erfaring med bogføring og afstemninger
  • Du kommunikerer klart og tydeligt i både tale og skrift – også om komplekse problemstillinger
  • Du er professionel i din opgaveløsning og går ikke på kompromis med kvaliteten
  • Du har kendskab til og gerne erfaring med afregning og indberetning af moms, lønsumsafgift til Skattestyrelsen
  • Du har erfaring med regnskabs- og økonomisystemer, gerne SAP
  • Du er rutineret bruger af Excel

Din rolle
Dine konkrete arbejdsopgaver omfatter bl.a.

  • Deltage i løsningen af afdelingens daglige driftsopgaver
  • Ansvarlig for daglig bogføring af omposteringer, udbetalinger, indbetalinger på bankkonti, kasserapporter, MasterCard m.m.
  • Ansvarlig for afstemning af en række balancekonti
  • Ansvarlig for indberetning, afregning og afstemning af moms og lønsumsafgift
  • Kontakt til samarbejdspartnere internt og eksternt
  • Bidrage til den løbende optimering af processerne i sektionen, så kvalitet og effektivitet sikres

Som person er du fleksibel, struktureret og omstillingsparat og klar til at yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt. Du er god til at samarbejde og skabe varige relationer samtidig med at du er robust og formår at holde overblikket og være vedholdende.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Jacob Erbo Fjorder på telefon 23 42 01 67.

Løn og ansættelsesvilkår
Center for Økonomi, Koncernregnskab har til huse på Rigshospitalet Glostrup, Valdemar Hansens Vej 2, 2600 Glostrup. Udover sektionen Finansregistrering består Koncernregnskab af yderligere 5 sektioner, som er specialister inden for hver deres område af bogholderi og regnskabsopgaver. Koncernregnskab beskæftiger ca. 100 medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure
Du søger jobbet ved at sende din ansøgning og dit CV via vores online rekrutteringssystem senest den 31. august 2025.


Fakta

Jobtype
Regnskabsmedarbejder
Arbejdssted
Koncerncentre
Finans, Registrering
Arbejdstid
37 timer pr. uge
Jobnummer
263706
Ansøgningsfrist
31-08-2025
Apply
Other Job Recommendations:

Rengøringsassisten til faste kunder på Falster

Schier Rengøring
Region Sjælland
Er du servicemindet og kan du arbejde selvstændigt? Så er det måske dig vi søger til at gøre rent hos vores gode faste kunder Vi...
for 2 uger siden

Sælger søges til skobutik

MAIBOM EUROWALK ODDER
Region Midtjylland
Er du studerende og mangler et studiejob, så er det måske noget for dig. Eurosko Maibom søger en ny medarbejder til ca. 6 timer...
for 6 dage siden

Chauffør søges til sygetransport

Taxi & Flex 24 ApS
Roskilde, Region Sjælland
Vi er et firma der er under udvikling og derfor søger nye medarbejdere , det ville være en fordel hvis man har erfaring inden for...
for 2 uger siden

Chauffør til FlexTrafik

MRB Transport
Danmark
Chauffør til Flextrafik Variabel kørsel søges – Type 1- Lille bil. Ren straffeattest og børneattest kan anmodes. Erfaring med...
for 1 uge siden

Butiksmedarbejder søges til bagerbutik og café

VOR BAGER, TØNDER APS
Region Syddanmark
Guldbageren på gågaden i Tønder søger en butiksmedarbejder til bagerbutik og café 30 timer ugentligt fra 1 Betjene kunder i...
for 4 dage siden

Bagerlærling til Munkens Bageri

VESTERGADES BAGERI ApS
Region Nordjylland
Vi er et produktionsteam på i alt ti personer, heraf otte bagersvende, så der er rig mulighed for faglig sparring og værdifuld...
for 2 uger siden

Hjælper/vikar til ung mand i el-kørestol

Socialafdelingen
Region Midtjylland
Jeg hedder Simon Damgaard er en 38-årig fyr fra Silkeborg, der søger hjælper vikar Jeg søger en hjælper vikar til at kunne komme...
for 2 uger siden

DYGTIG EKSPEDIENT SØGES til vores butik i Randers

AASKOV
Randers, Region Midtjylland
Er du en god sælger med nogle års butikserfaring, og kan give kunderne god service og Du må gerne være brancheuddannet eller have...
for 3 uger siden

Rengøringsassistenter til sommerhusrengøring I Bogense

FirmaVikar - Vikar & Rekruttering ApS
Region Syddanmark
På vegne af vores kunde i Bogense søger vi lige nu 3 rengøringsassistenter til lørdag den 19. juli og 2 rengøringsassistenter til...
for 3 uger siden

Salgsassistent til salg af lamper, lyskilder, søm, skruer, beslag mv.

GØR DET SELV SHOP.
Copenhagen, Region Hovedstaden
Er du en teamplayer med et smil på læben og sans for god kundeservice? Har du hænderne skruet rigtigt på og erfaring fra butik, er...
for 3 uger siden