en erfaren befalingsmand til Vagthavende funktion

Forsvarets Efterretningstjeneste
Region Hovedstaden
for 2 dage siden

FE’s Vagthavende skal kunne håndtere alt fra internationale kriser til interne analyser. Vagtholdene er derfor bemandet med erfarne medarbejdere, der kan holde mange bolde i luften og har flair for brugen af tekniske kommunikations- og informationssystemer.

Du får et stort ansvar, og du skal holde hovedet koldt
FE’s Vagthavende Element (VH) er én af de centrale og døgnbemandede funktioner i FE og af stor betydning for FE’s samlede beredskab og opgaveløsning. VH-elementet holder døgnet rundt øje med udviklingen i den globale, regionale og lokale situation og skal ydermere håndtere alle henvendelser til og fra FE udenfor normal arbejdstid. Formålet er at erkende og varsle om udvikling og hændelser, der kan have betydning for dansk udenrigs- sikkerheds- og forsvarspolitik. Du har som vagthavende ansvaret for at iværksætte nødvendige tiltag.

Du skal som vagthavende lede et vagthold af erfarne kolleger, der indgår i en vagtplan med to til tre 12-timers vagter om ugen (skiftevis dag-, nat- og weekendvagter), et antal tilkaldevagter samt tjenestedage til funktionsuddannelse. Tjenesten vil være kendetegnet ved en vedvarende vekselvirkning mellem perioder med lav aktivitet og rutineprægede opgaver og perioder med øgede spændinger og høj aktivitet. Det er derfor vigtigt, at du kan bevare roen og overblikket, når spændingen og presset tager til. Vi stiller særlige krav til responstid i forbindelse med alarmering, så du må ikke bo for langt væk.

Du og din baggrund er vigtig
Du er seniorsergent, og du har forståelse for Forsvarets organisation, opgaver og plads i det samlede danske beredskab, og du har kendskab til FE’s samvirke med Forsvarets myndigheder og kommandoer. Du har en operativ baggrund, gerne indenfor efterretningsområdet, og du har et ønske om at fortsætte din indsats for Danmarks sikkerhed fra en central stabsfunktion.

Er du rutineret oversergent med det rette udviklingspotentiale, kan du også søge.

Du er en god teamspiller, og du vægter samarbejde og dialog i din hverdag, hvor du tager din del af slæbet. Du er ikke bange for nye opgaver eller pludseligt opståede ændringer i rammer og vilkår. Du kan arbejde selvstændigt, hvis opgaven kræver det, og du kan bevare overblikket i kritiske situationer og holde fokus på opgaven, indtil den er afsluttet. Du er robust, og det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejde i fast vagtturnus.

Du er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt - både på dansk og engelsk - og dine it-kompetencer er stærke. Du er oftest én af de den første, der udpeges til eller frivilligt tager et nyt it-system i brug, og du er vild med elektroniske spil og nye gadgets. Du har gode analytiske evner, og du kan formidle resultatet til tiden og på en let og overskuelig måde.

Du er rolig af natur, og forstår at skynde dig langsomt. Du har en systematisk og metodisk tilgang til dine opgaver. Du er også nysgerrig på, hvad der sker i verden, og det forventes af dig, at du har et godt indblik i både geopolitik, og hvad der rører sig på det nationale område.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.
FE har adresse på flere lokaliteter - dit faste tjenestested vil indledningsvis være Dragør.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan også besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Dragør, København.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning, CV og seneste FOKUS via stillingsopslaget, senest den 2. september 2025.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 37 og stiler mod en ansættelse fra 1. december 2025. Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 22017@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger. Du bedes skrive ”VH – befalingsmand” i emnefeltet.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Hjemmeside:
https://fe-ddis.dk
Application deadline:
02-09-2025
Stillingskategori:
Vagt
Arbejdssted:
Skydebanevej, Dragør

Apply
Other Job Recommendations:

Assistance søger efter en kantinehjælper til vores kunde i Slagelse

Assistance HR Partners A/S
Copenhagen, Region Hovedstaden
Er du serviceminded, frisk og klar på at tage fat? Vi søger lige nu en ufaglært kantinehjælper til en deltidsstilling på 20 timer...
for 2 uger siden

Rengøringsassisten til faste kunder på Falster

Schier Rengøring
Region Sjælland
Er du servicemindet og kan du arbejde selvstændigt? Så er det måske dig vi søger til at gøre rent hos vores gode faste kunder Vi...
for 2 uger siden

Sælger søges til skobutik

MAIBOM EUROWALK ODDER
Region Midtjylland
Er du studerende og mangler et studiejob, så er det måske noget for dig. Eurosko Maibom søger en ny medarbejder til ca. 6 timer...
for 1 uge siden

Chauffør søges til sygetransport

Taxi & Flex 24 ApS
Roskilde, Region Sjælland
Vi er et firma der er under udvikling og derfor søger nye medarbejdere , det ville være en fordel hvis man har erfaring inden for...
for 2 uger siden

Chauffør til FlexTrafik

MRB Transport
Danmark
Chauffør til Flextrafik Variabel kørsel søges – Type 1- Lille bil. Ren straffeattest og børneattest kan anmodes. Erfaring med...
for 1 uge siden

Butiksmedarbejder søges til bagerbutik og café

VOR BAGER, TØNDER APS
Region Syddanmark
Guldbageren på gågaden i Tønder søger en butiksmedarbejder til bagerbutik og café 30 timer ugentligt fra 1 Betjene kunder i...
for 6 dage siden

Klinikassistent eller elev til barselsvikariat i Maribo på Lolland

Tandklinik Nørregade Maribo ApS
Region Sjælland
Et fællesskab, hvor vi gør hinanden bedre og hverdagene sjovere. En lokal arbejdsplads, som du kan være stolt over. Vi glæder os...
for 2 dage siden

TOPTEMP søger en erfaren Auto- eller Industrilakerer søges til produktionsvirksomhed

TOPTEMP ApS
Region Midtjylland
  • Sprøjtemaling med elektrostat i højtrykssystem Har erfaring...
  • Har erfaring som auto- eller industrilakerer eller andet...
for 1 uge siden

NCC søger en procesmedarbejder til asfaltproduktion

NCC
Region Nordjylland
  • Planlægning af produktionen sammen med driftslederen
  • Håndtering af råvarer i forbindelse med produktionen...
for 1 uge siden

Kriminalforsorgen Øst, Vestre Fængsel søger en Klinikassistent til 1. dag om ugen

Kriminalforsorgen
Copenhagen, Region Hovedstaden
Brænder du for faglig diversitet, og trives du i en hverdag, hvor to dage sjældent er ens og har du lyst til at gøre en forskel i...
for 3 uger siden