Digitaliseringskonsulent

Danida - Udenrigsministeriet
Esbjerg, Region Syddanmark
Internship
for 1 dag siden

Er du passioneret omkring digitalisering, projektledelse og tæt samarbejde med engagerede kolleger? Hos UC SYD søger vi en dedikeret projektmedarbejder, der vil spille en central rolle i implementeringen af vores nye ESDH-system. Du vil få medansvaret for at facilitere denne proces og sikre en gnidningsfri overgang til det nye system i et tæt samarbejde med projektlederen, dine team-kolleger og på tværs af organisationen. Hvis du motiveres af at skabe struktur, forbedre arbejdsprocesser og procesunderstøtte fremtidssikrede digitale løsninger, er dette jobbet for dig. Vi tilbyder en fast ansættelse i Digitaliseringsteamet i Studieservice på Campus Esbjerg. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men timetallet kan reguleres efter behov ved den rette kandidat.

Dine arbejdsopgaver
Som digitaliseringskonsulent i Studieservice bliver din primære opgave i den første tid af din ansættelse implementeringen af vores nye ESDH-system. Sideløbende hermed vil du også skulle medvirke til digitalisering og udvikling af Studieservices øvrige opgaver og IT-systemer. Derfor er du fagligt stærk, serviceorienteret og kan løfte udviklingen af egne opgaver samt facilitere samarbejdet med dine kolleger, hvor hjælpsomhed præger hverdagen. Arbejdsopgaverne i Digitaliseringsteamet består blandt andet af:

  • Understøttelse og support af IT-systemer, særligt ESDH-systemet
  • Kommunikation og videndeling mellem medarbejdere i forskellige afdelinger, f.eks. Studieservice, Digital og Økonomi
  • Udvikling og digitalisering af arbejdsgange i eksisterende systemer
  • Implementering af nye systemer i samspil med brugere, samarbejdspartnere og leverandører
  • Deltagelse i større og mindre projekter, både internt på UC SYD og på tværs af professionshøjskoler
  • Udarbejdelse af procesbeskrivelser og vejledninger
  • Udførelse af brugerkontroller og brugeradministration
  • Udvikling og brug af værktøjer til dataudtræk.

Din profil og baggrund
Du kan have flere forskellige indgange til stillingen, og gerne en administrativ eller anden mellemlang uddannelse. Erfaring med ESDH-systemer vil være en fordel. Vi kigger både på uddannelsesmæssig baggrund samt erfaring fra tidligere jobs i jagten på den rigtige profil til stillingen. Vi har f.eks. både kontoruddannet personale og personer med en baggrund som administrationsbachelor ansat i Studieservice, da vi ser samspillet mellem flere forskellige baggrunde, erfaringer og kompetencer som en styrke for vores arbejdsplads og vores opgaveløsning.

Som person trives du i en energisk hverdag med mange og samtidige opgaver. Du har en naturlig imødekommenhed, er positiv og udadvendt og bevarer roen og overblikket i travle omskiftelige situationer. Derudover er det væsentligt, at du kan genkende dig selv i følgende:

  • Du er selvledende og tager selvstændigt ansvar for din opgaveløsning, samtidig med at det falder dig naturligt at samarbejde – både inden for afdelingen og på tværs i organisationen
  • Du har stærke formidlingsevner – både skriftligt og mundtligt
  • Du har nemt ved at forstå og anvende IT-systemer
  • Du har nemt ved at spotte muligheder for, hvornår og hvordan opgaverne kan løses mere effektivt
  • Du kan indgå i forskellige tværgående projekter omkring udviklingen af Studieservices opgaveløsning, både i rollen som projektleder og projektdeltager
  • Du forstår, at arbejdsopgaver er foranderlige, og du er dermed i stand til konstruktivt at arbejde ind i nye løsningsmodeller.

Dine kolleger
Du bliver en del af afdelingen Studieservice, som løser opgaver inden for bl.a. optagelse, skemalægning, praktik og eksamen samt læsevejledning. Den samlede afdeling består af 75 medarbejdere fordelt på campusser i Aabenraa, Kolding, Haderslev og Esbjerg. Som vores nye kollega, vil du blive en del af et velfungerende og uhøjtideligt team, som sætter godt kollegialt samvær i højsædet. I vores daglige arbejde har den enkelte medarbejder ansvar for egne opgaver og bidrager herigennem direkte til løsningen af den samlede opgaveportefølje i Studieservice.

Dit team
I Studieservice bliver du en del af Team Digitalisering & Jura, hvor dine teamkolleger er 3 andre digitaliseringskonsulenter og 1 jurist.

Vi tilbyder dig
Vi tilbyder en ansættelse på fuld tid med tiltrædelse den 1. november 2025 eller gerne før. Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst. Stillingen byder på stor selvstændighed og indflydelse på opgaveløsningen i en spændende og udfordrende hverdag med mange forskellige opgaver, der løses i tæt samarbejde såvel internt i afdelingen som med eksterne samarbejdspartnere. Vi giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Samtidig vil du indgå i en hverdag med en uformel omgangsform, og hvor vi har fokus på trivsel, et godt arbejdsmiljø og respekt for den enkeltes kompetencer.

Sådan ansøger du
Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem senest den 1. september 2025.
Stillingen er på fuldtid på 37 timer med tiltrædelse den 1. november 2025 eller snarest muligt
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 9. september 2025.
Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte digitaliseringskonsulent Mari-Elisa Kristensen på 7266 5017 eller studiechef Tine Jessing Hvass på 7266 2259.

UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering, til at søge ledige stillinger hos os.

Apply
Other Job Recommendations:

Pædagogmedhjælpere til KKFO Tidsmaskinen ved Lergravsparkens Skole (25 timer om ugen)

Københavns Kommune
Copenhagen, Region Hovedstaden
Tidsmaskinen er beliggende på tre matrikler, der i det daglige har et tæt samarbejde De 25 timer om ugen fordeles i en årsnorm og...
for 1 dag siden

Social- og sundhedsassistent til Hjemmeplejen i Gladsaxe Kommune

SSF SR Hjemmeplejen
Region Hovedstaden
  • Du har et ønske om at arbejde med helhedspleje
  • Du har erfaring eller er nyuddannet (vi giver en grundig...
for 4 dage siden

1. assistent - København Ø

Salling Group
Copenhagen, Region Hovedstaden
Hvad slår en passioneret servicehaj, der lige hurtigt viser dig vej til ugens spottilbud? Ikke ret meget, hvis du spørger os. Og...
for 1 dag siden

Medarbejder til Ordreekspeditionen hos Kvadrat, Ebeltoft

Kvadrat
Region Midtjylland
  • Modtage og håndtere tekstilruller fra vores leverandører.
  • Organisere og placere tekstilrullerne på lageret, så de er...
for 1 dag siden

Engagerede vuggestuepædagoger til Børnehuset i Skovkvarteret i Ørestad

Københavns Kommune
Copenhagen, Region Hovedstaden
Nu kan du blive en vigtig del af vores forholdsvis nye hus tæt på Kalvebod Fælled. Er du en nærværende og fagligt bevidst pædagog,...
for 3 dage siden

Senior Indirect Cost & Continuous Improvement

Danfoss
Region Syddanmark
Danfoss Power Solutions (DPS) is looking for a Cost Down Consultant to drive impactful cost-reduction initiatives across our...
for 1 dag siden

Engineering Manager - Backend

Databricks
Aarhus, Region Midtjylland
At Databricks, we are passionate about helping data teams solve the world's toughest problems — from making the next mode of...
for 23 timer siden

Metabolic / Endocrine - Medical Director

Medpace
Copenhagen, Region Hovedstaden
  • Provide medical management and expertise for clinical...
  • Manage safety issues in clinical trials and work closely...
for 4 dage siden

Policy and Program Manager - DTU Food

DTU - Technical University of Denmark
Region Hovedstaden
Are you driven to shape global health policy and lead impactful international development programs? Do you have a passion for...
for 4 dage siden

Jurist med interesse for selskabsret

Greve Kommune
Region Sjælland
Du vil få en central rolle i at rådgive og bistå kommunen med juridiske spørgsmål og praktiske service i relation til vores...
for 4 dage siden