Brugsen Hammershøj:
Hammershøj er en by med knapt 1000 indbyggere og et stort opland. Byen er centralt beliggende mellem Viborg og Randers på hovedvej A16. Byen har et rigt foreningsliv, bl.a. stor idrætsforening, friluftsbad, samt vuggestue/børnehave, folkeskole fra 0. - 9. klassetrin og efterskole.
Brugsen Hammershøj er en af kædens flagskibe og åbnede i 2019 en topmoderne butik med delikatesse. Butikken har alle profilområder og kædens nyeste koncepter på alle områder.
Siden starten i den nye butik, har vi haft en fantastisk udvikling og det er denne succes, som du skal være med til at drive til nye højder
Vi søger lige nu ny Delikatesseleder eller Delikatesseassistent. For os er det ikke afgørende om du er det ene eller andet, men at du er den rigtig person til at løfte opgaven.
Butikken har en lang tradition for at vedholde medarbejdere, derfor skal du sætte mennesket i højsædet, både som kollega og leder. Derfor er det vigtigt, at du formår at være med til at fortsætte det konstante arbejde med at skabe glade og tilfredse kollegaer. Samtidig kan det blive dig, der har ledelsesretten i afdelingen og der er derfor forventning om, at du skal være med til at sætte retningen for den fremtidige drift sammen med uddeleren og souschefen og til fulde formår at integrere denne retning hos dine kollegaer i afdelingen. Desuden er det vigtigt, at du ikke kun ser din afdeling, men ser butikken som helhed.
Vi tilbyder:
- Et spændende og udviklende job i et dynamisk arbejdsmiljø i en butikskæde, hvor varekvalitet sættes i højsædet
- Et job med gode personlige udviklings- og karrieremuligheder
- Løn efter kvalifikationer med en god lønpakke
- Professionelle og gode arbejdsforhold, hvor du selv er med til at forme din hverdag og får frie rammer til udfoldelse af talent
- Medarbejderbonusordning for dig og din husstand
- Intensive uddannelsesprogrammer
- Coop Ferie, hvor der er mulighed for at leje attraktive feriehuse til fordelagtige priser
Opgaver:
- Daglig produktion og kundebetjening i afdelingen
- Salgsklar og inspirerende butik med høj standard, hver dag
- Basis på plads, herunder priser, datovarer, avis-klar mm.
- Disponering, rengøring og egenkontrol
- Medvirke til god trivsel og atmosfære i afdelingen
- Indgå i slagterteamet, som udover dig, består af 5 medarbejdere
Vi forventer, at du:
- har en baggrund, der relaterer til fødevareproduktion
- kan tænke ud af boksen og sikre en inspirerende afdeling, så kunderne altid får det bedste udvalg
- kan planlægge og gå forrest i den daglige drift
- er en udadvendt person med interesse i at samarbejde, som trives i et aktivt og humørfyldt butiksmiljø
- har viljen til udvikling og vil være en del af holdet, der skal drive varehuset mod nye højder
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Uddeler Steffen Michelsen tlf. 8645 1045
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 28. august 2025. Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende. Vi lukker stillingen ned, når den rette kandidat er fundet.