Vi er en produktionsvirksomhed, der fremstiller og sælger high-end kvalitetsprodukter til sejl- og motorbåde i ind- og især udlandet.
Vi søger en medarbejder, der kan arbejde tæt sammen med de nuværende kollegaer i såvel planlægning, indkøb og også salg.
Stillingen forudsætter, at du har kendskab til og erfaring med:
- Ordrebehandling og ordreopfølgning.
- Indkøb og opfølgning på leverancer.
- produktions- og kapacitetsplanlægning.
Desuden vil det være en fordel hvis du har godt kendskab til:
- ERP-systemer og gerne til D365 FO.
Vi forestiller os, at du
- Har praktisk erfaring.
- Er selvkørende og god teamplayer.
- Er struktureret, analytisk, grundig og ansvarsbevidst.
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
Vi tilbyder en stilling, hvor du får rig mulighed for at vokse med opgaven og hvor du vil opleve en alsidig, varierende og forskelligartig arbejdsdag i en international orienteret virksomhed.
Vi er fleksible omkring om det er en hel- eller deltidsstilling. Vi ser gerne en hurtig opstart men venter også på den rette.
Vi tilbyder desforuden gode arbejdsforhold og vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø. Løn efter kvalifikationer.
Arbejdstiden er normal daghold med fleks-ordning.
Vi producerer high-end sejlsportsudstyr på egen fabrik i Vejle hvor vi er omkring 30 medarbejdere. Vi er en del af en større international koncern indenfor bådudstyr og leverer bådbeslag til såvel tur- som kapsejladsbåde. Vores produkter er kendte for, at de på et højt niveau forener design, kvalitet, finish og funktionalitet. Produkterne leveres direkte til en række kendte værfter og forhandles World-wide af forhandlere og salgsselskaber. Mere end 85% af omsætningen er eksport. Læs mere på www.ronstan.dk
Hvis ovenstående har din interesse, eller du har spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte Thomas Gabs på tlf. 81825172 eller pr. mail: tgabs@ronstan.dk