Chefsekretær til Air Control Wing

Flyvestation Karup
Region Midtjylland
Full time
for 1 dag siden
Ønsker du at være et centralt omdrejningspunkt i en af Flyvevåbnet operative enheder? Air Control Wing i Karup søger en engageret chefsekretær, der vil indgå i en central rolle i wingens daglige ledelsesdrift i et velorganiseret operativt funderet miljø med en afvekslende hverdag. Er du struktureret og nysgerrig, så er stillingen som chefsektrær i Air Control Wing måske noget for dig?

Hvem er vi
Air Control Wing er kernen i overvågningen og kontrollen af Danmarks luftrum – 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Fra vores operationsrum og radarstationer sikrer vi, at intet fly nærmer sig dansk territorium uanmeldt. Vores operative arbejde understøttes af dygtige kolleger inden for support og logistik. Fleksibilitet og tæt samarbejde er nøgleord hos os.

Om stillingen
Som sekretær for chefen for Air Control Wing vil du indgå i et engageret miljø i tæt samarbejde med chefen og wingens øvrige chefkreds i planlægning og koordination af wingens brede vifte af myndighedsopgaver.

Dine primære opgaver omfatter :


  • Planlægning og organisering af praktiske detaljer omkring møder, herunder kalenderstyring, bestilling af forplejning samt opdækning og afrydning.
  • Oprettelse og afregning af chefernes rejser, praktisk rejsetilrettelæggelse samt tilmelding til møder, kurser, seminarer mv.
  • Mødeplanlægning med opgaver som udfærdigelse af dagsordner, referater og aktionslister.
  • Journalisering og administration af dokumenter i Forsvarets elektroniske dokumenthåndteringssystem.
  • Organisering og assistance ved ceremonielle begivenheder som parader og udnævnelser i dialog medchefen.
Vi tilbyder desuden :


  • En meningsfuld og afvekslende hverdag med spændende opgaver hvor du er en bærende del af vores opgaveportefølje.
  • Et miljø, hvor du kan udfolde dine øvrige kompetencer og bidrage til en vigtig samfundsfunktion, med særligt fokus på koordination og styring.
  • Gode muligheder for faglig udvikling og et værdifuldt professionelt netværk inden for Forsvaret.
  • En hverdag med mulighed for fleksibilitet i forhold til at balancere familieliv/private interesser.

Om dig
Vi leder efter en profil, der er selvstændig, engageret og serviceminded med et solidt administrativt uddannelsesfundament. Du må gerne have et speciale i offentlig administration og evt. erfaring fra en lignende stilling eller en stilling inden for HR-området.

Du har gode IT-kundskaber svarende til PC-kørekort. Kendskab til og erfaring med SAP og KESDH WorkZone vil være en fordel.

Ligeledes vil kendskab til Forsvarets, herunder Flyvevåbnets opgaver og organisering være ønskeligt, men ikke et krav.

Vi forestiller os, at du:


  • Har færdigheder inden for planlægning, styring, kommunikation og samarbejde.
  • Har god ordenssans, er punktlig samt at du optræder professionelt og serviceminded i dit arbejde, da resten af organisationen er afhængig af det. Fortrolighed, situationsfornemmelse og diskretion er nøgleord for dit virke som chefsekretær.
  • Trives med at være uformelt omdrejningspunkt mellem ledelse og medarbejdere på alle niveauer. Du befinder dig godt i afvekslingen ved at ”komme ud af kontoret” og møde kollegerne rundt i Air Control Wings spredte geografi, hvorigennem du konstruktivt bidrager til at opretholde den gode dialog og det tætte samarbejde på tværs af wingens geografi.
  • Trives i en afvekslende hverdag, hvor to dage sjældent er ens, og hvor forandring og omstilling forekommer i takt med den nuværende hastige opbygning af kampkraft i Flyvevåbnet.
  • Har forståelse for både det overordnede billede og de specifikke detaljer i din opgaveløsning, selv i mere rutineprægede opgaver.
  • Er en dygtig, effektiv og diplomatisk kommunikator i både skrift og tale, ligesom du har gode engelskkundskaber i både skrift og tale.
Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, vil der være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit daglige arbejdssted er ved Air Control Wing på Flyvestation Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende Chef for Air Control Wing, oberstløjtnant Brian Vestergaard Brøgger på telefon 4010 5411.

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse Charlotte Meinertz Hansen på telefon 3266 5156.

Ansøgningsfristen er den 1. september 2025 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM AIR CONTROL WING

Luftrummet over Danmark overvåges døgnet rundt - året rundt, og intet luftfartøj nærmer sig Danmark, uden at Air Control Wing opdager det. Air Control Wing er luftens grænsevagter, og vi er de første til at opdage og reagere på luftfartøjer, som kommer tæt på dansk luftrum, og som kræver indsættelse af afvisningsberedskabet.

Myndigheden er en skarp operativ enhed, der står for overvågningen og kontrollen med luftrummet. Den operative opgaveløsning er støttet af en dedikeret og stærk supportenhed og logistikenhed, hvor specialiserede teams løser opgaver med alt lige fra sikkerhed og militær træning til vedligeholdelse og optimering.

Du bliver en del af en mangfoldig familie bestående af passionerede kollegaer, der hver dag bidrager med engagement og et højt fagligt niveau. Vi har et stærkt kollegafællesskab, og vi tror på, at den enkelte kan gøre en stor forskel, men at vi ved fælles styrke kan nå endnu mere.
Apply
Other Job Recommendations:

Sælger søges til skobutik

MAIBOM EUROWALK ODDER
Region Midtjylland
Er du studerende og mangler et studiejob, så er det måske noget for dig. Eurosko Maibom søger en ny medarbejder til ca. 6 timer...
for 1 uge siden

Rengørings assistent til Nordfyn // Cleaning staff

max Service ApS
Region Syddanmark
  • Alm. rengøring til private og erhverskunder Kan udføre...
  • Kan udføre arbejdsopgaverne selvstændigt og tage ansvar...
for 4 dage siden

Chauffør til FlexTrafik

MRB Transport
Danmark
Chauffør til Flextrafik Variabel kørsel søges – Type 1- Lille bil. Ren straffeattest og børneattest kan anmodes. Erfaring med...
for 2 uger siden

Butiksmedarbejder søges til bagerbutik og café

VOR BAGER, TØNDER APS
Region Syddanmark
Guldbageren på gågaden i Tønder søger en butiksmedarbejder til bagerbutik og café 30 timer ugentligt fra 1 Betjene kunder i...
for 1 uge siden

Klinikassistent eller elev til barselsvikariat i Maribo på Lolland

Tandklinik Nørregade Maribo ApS
Region Sjælland
Et fællesskab, hvor vi gør hinanden bedre og hverdagene sjovere. En lokal arbejdsplads, som du kan være stolt over. Vi glæder os...
for 1 uge siden

Rengøringsassisten til faste kunder på Falster

Schier Rengøring
Region Sjælland
Er du servicemindet og kan du arbejde selvstændigt? Så er det måske dig vi søger til at gøre rent hos vores gode faste kunder Vi...
for 3 uger siden

Chauffør søges til sygetransport

Taxi & Flex 24 ApS
Roskilde, Region Sjælland
Vi er et firma der er under udvikling og derfor søger nye medarbejdere , det ville være en fordel hvis man har erfaring inden for...
for 3 uger siden

Salgsassistent til salg af lamper, lyskilder, søm, skruer, beslag mv.

GØR DET SELV SHOP.
Copenhagen, Region Hovedstaden
Er du en teamplayer med et smil på læben og sans for god kundeservice? Har du hænderne skruet rigtigt på og erfaring fra butik, er...
for 4 uger siden

Bagerlærling til Munkens Bageri

VESTERGADES BAGERI ApS
Region Nordjylland
Vi er et produktionsteam på i alt ti personer, heraf otte bagersvende, så der er rig mulighed for faglig sparring og værdifuld...
for 3 uger siden

Hjælper/vikar til ung mand i el-kørestol

Socialafdelingen
Region Midtjylland
Jeg hedder Simon Damgaard er en 38-årig fyr fra Silkeborg, der søger hjælper vikar Jeg søger en hjælper vikar til at kunne komme...
for 3 uger siden