Så er det måske dig vi leder efter, som vores nye kollega i stillingen som børne- og ungerådgiver, i Handicapteamet i Lejre Kommune!
Om jobbetI Børn- og Ungerådgivningen har vi ansvar for myndighedsopgaver for børn og unge i alderen 0-18 år, der har behov for støtte – herunder børn med handicap. Vi arbejder med Barnets Lov som afsæt , og vi tager altid udgangspunkt i barnet og familiens egne ønsker og mål.
Som børne- og ungerådgiver i vores Handicapteam får du en vigtig rolle i arbejdet med at vurdere målgrupper, behandle ansøgninger, lave beregninger og skabe helhedsorienterede løsninger. Vi leder ikke nødvendigvis efter en bestemt uddannelse – vi leder efter den rette profil .
Det vigtigste er, at du har flair for:Socialfaglige vurderinger og målgruppeafklaring
Lovgivning – særligt Barnets Lov og handicapkompenserende bestemmelser
Beregninger (merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste m.m.)
At omsætte komplekse regler til klar praksis
Inddragelse af børn og unge i deres egne sager
Tværfagligt samarbejde og tydelig kommunikation
Hvis du ovenikøbet har en svaghed for principmeddelelser, jura og praksisundersøgelser , så er vi ret sikre på, at du vil trives her.
Dine opgaver vil bl.a. være at:Udarbejde børnehandicapudredninger og målgruppevurderinger
Behandle ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter
Vurdere behov for støtte, rådgivning og netværksinddragelse
Indgå i dagvagt og akuthåndtering
Deltage aktivt i teammøder og være en faglig sparringspartner for kolleger
Et job med stor frihed , fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
En arbejdsplads i udvikling med fokus på faglighed og trivsel
Et team med 6 dygtige handicaprådgivere og en tilgængelig, nærværende teamleder
En afdeling der ikke bare siger at vi løfter i flok, men faktisk løfter i flok
Et stærkt kompetenceudviklingsforløb , som du starter op med – så du bliver godt klædt på
Mulighed for sparring, juridisk bistand, ekstern supervision og faglig udvikling
En arbejdsplads i Hvalsø – kun 45 minutter fra København
Bil og elcykel til rådighed til opgaver uden for huset
Nyuddannede indplaceres på løntrin 38
Børn- og Ungerådgivningen er en del af Familierådgivningen. Familierådgivningen består af Børn- og ungerådgivningen og Familiehuset. Afdelingen har fælles en afdelingsleder. Det vægtes højt, at afdelingen er en samlet enhed, der har et fælles mål om at samarbejde i og med familierne. Det betyder, at børne- og ungerådgivere, familiebehandlere og ungekonsulenter, ser hinanden som nærmeste kollegaer.
Familierådgivningen er forankret i Center for Job og Social. Vi arbejder tværfagligt og har fokus på at styrke det forebyggende arbejde, gennem et tættere samspil mellem de forskellige fagpersoner og afdelinger, herunder skole- og daginstitutionsområdet.
Børn- og ungerådgivningen består af tre myndighedsteams; Socialteamet, Anbringelsesteamet og Handicapteamet. Derudover har afdelingen et internt Familiehus, bestående af familiebehandlere, ungekonsulenter og psykologer, der understøtter indsatserne til de sårbare børn og unge, samt deres familier.
Børn- og Ungerådgivningen har til huse på Rådhuset i Hvalsø. Lejre er en lille kommune, hvilket betyder, at du hurtigt lærer mange samarbejdspartnere at kende. Skole- og daginstitutionsledere bliver hurtigt kendte ansigter, medarbejderne fra Familiehuset og PPR kommer tit forbi dig, og SSP og Ungdomsskolen er ofte med til at finde kreative løsninger for den enkelte unge.
Vi har flekstid, som koordineres internt i teamet, samt mulighed for distancearbejde 1-2 dage om ugen. Som ny vil du få en mentor fra teamet, som kan hjælpe dig godt i gang.
Fra København når du Hvalsø på ca. 45 minutter, uanset om du er i bil eller med tog. Er du med tog, har vi biler og elcykler til rådighed i forbindelse med varetagelsen af dine arbejdsopgaver.
Det praktiskeOpstart: 1. september 2025 eller snarest muligt
Samtaler: Afholdes løbende
Arbejdssted: Rådhuset i Hvalsø
Løn: Efter gældende overenskomst – nyuddannede starter på løntrin 38