Til vores ejendomsselskab søger vi en dygtig, engageret og ansvarsbevidst person til at stå i spidsen for den løbende vedligeholdelse af vores erhvervsbygninger og haller. Du får ansvaret for den daglige drift og ledelsen af et lille team på 1-2 medarbejdere.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Tilsyn med bygninger, haller og tekniske installationer.
- Planlægning og udførelse af løbende vedligeholdelse og mindre reparationer af erhvervsbygninger og haller, som dels anvendes af HCS og dels af eksterne virksomheder. Der er tale om både akutte opgaver og forebyggende vedligeholdelse af bygninger og udendørsarealer mv.
- Koordinering med eksterne håndværkere og leverandører.
- Daglig kontakt og dialog med nuværende lejere.
- Kontakt til og forhandling med evt. nye lejere, såfremt der bliver ledige m2.
- Udover hovedejendommen på 160.000 m2, hvoraf de 49.000 m2 er bebygget, serviceres også andre ejendomme beliggende på andre adresser.
- At holde orden på og fremskaffe alle tegninger, ledningsoplysninger osv. ved alle ombygninger/ændringer på pladsen samt servicere ledelsen med info herom.
Vi forventer, at du:
- har en håndværksmæssig baggrund, gerne som tømrer, elektriker eller lignende.
- har erfaring med bygningsvedligeholdelse.
- har erfaring med ledelse af mindre teams.
- har indkøbserfaring for såvel materialer samt eksterne håndværkere, som benyttes til de opgaver, vi ikke selv kan udføre.
- har IT-kendskab.
- er selvkørende, struktureret, løsningsorienteret og et ordensmenneske.
- har kørekort til kategori B.
- trives i et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø.
- har et godt humør og en positiv indstilling.
Vi tilbyder:
- Ansættelse i en familieejet virksomhed, grundlagt i 1941, som driver virksomhed med hovedvægten lagt på transport & miljø.
- En interessant stilling med mange spændende opgaver, som du skal være parat til at engagere dig i.
- Et selvstændigt, alsidigt og udfordrende job i en voksende virksomhed med en uformel og engageret kultur.
- Attraktive løn- og ansættelsesvilkår, som afspejler dine kvalifikationer.
Interesseret?
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af vores voksende virksomhed?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Hans Frederiksen på tlf. 43 42 41 00.
Vi glæder os til at høre fra dig!