Vagter på kommunens største plejehjem, tæt på Tårnby station.
Vi søger afløsere til:
- Dag (mødetid 7, 7.30 eller 8 til et sted mellem 13-15)
- Aften (lang vagt 15-23, eller korte mellem 16-22)
- Nat (23-07)
- Vi mangler især i aften- og nattetimerne og weekenderne
Vagt-fordeling sker i appen CAS i samarbejde med vores to vagtplanlæggere, ud fra behovet i huset og ud fra gældende overenskomst – selvfølgelig i samarbejde med dig.
Alle er velkommen til at søge:
- Faguddannede – som ønsker timer ved siden af nuværende arbejde
- Studerende – som ønsker at supplere uddannelsen med et arbejde
- Ufaglærte – som ønsker at arbejde med ældre mennesker
Alt efter din erfaring og uddannelse, kan opgaverne være at:
- Hjælpe med den daglige soignering, vask og påklædning
- Tilberedning af mad
- Hjælpe med servering af mad eller indtag af mad og drikkelse
- Hjælpe med opvask, affald og oprydning
- Deltage i aktiviteter som banko, musik og sang, gå- og cykelture.
Den daglige dokumentation skal ske i vores dokumentationssystem CURA, du skal derfor kunne læse og skrive dansk i en tilstrækkelig grad til at kunne videregive informationer heri.
- Oplæring 3-4 vagter (dagvagt), 2 dage (aftenvagt) og 2 dage (nattevagt), hvis AV+NV ønskes. De tre vagter i dagvagt kan som udgangspunkt ikke ligge i weekender og ferier.
Hvis samarbejdet fungerer, har vi nogle gange vikariater ledige, dette ville kræve at man har været tilknyttet i noget tid, samt har udvist mødestabilitet og imødekommenhed over for beboere og kollegaer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med FOA efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest.
Hvis ovenstående vækker din nysgerrighed - så send endelig din ansøgning til vagtplanlæggere Katja Vestergaard og Anette Ahlmann:
Plloj.vagtplanlaeggere@taarnby.dk
Sidste ansøgningsfrist: 29-08-2025. Vi afholder løbende samtaler.