”Vi vil gøre det muligt for kommende generationer at leve bæredygtige liv og skabe en bæredygtig verden”. Sådan indledes Silkeborg Bibliotekernes nye strategi, som vi skal handle på i de kommende år.
Silkeborg Bibliotekerne søger en medarbejder, der brænder for borgerinvolvering og for at formidle og skabe engagement omkring bæredygtighed, klima og det aktive demokrati. En formidler med drive og samfundsengagement.
Biblioteket skal spille en vigtig rolle som demokratisk samlingspunkt og som katalysator for bæredygtige handlinger. Vi leder efter en kollega der vil være med til at styrke lokalsamfundets handlekraft og skabe forudsætningerne for fællesskaber, hvor borgerne bliver aktive deltagere i den bæredygtige omstilling og i det demokratiske samtalerum, hvor temaerne kan være mange.
Om jobbet
Som formidler med fokus på den demokratiske samtale og bæredygtighed bliver du en central drivkraft i vores arbejde med et stærkt folkebibliotek til tiden, for alle og med et fokus på relevans for de borgere, vi ønsker at nå.
Du bliver en del af en helt almindelig bibliotekshverdag med biblioteksvagter, materialehåndtering, arrangementsafvikling, undervisning af studerende osv.
Opgaver er at:
- Skabe rum hvor borgere engageres i samtaler og handlinger omkring den bæredygtige udvikling
- Udvikle deltagelsesformer og fællesskaber, hvor forskellige stemmer høres og involveres
- Formidle viden, facilitere debatter og understøtte borgernes muligheder for at bidrage aktivt i den demokratiske samtale
- Udvikle, afholde og facilitere arrangementer, workshops og borgerinddragende aktiviteter med fokus på aktuelle samfundsfaglige temaer, bæredygtighed og demokrati
- Formidle komplekse temaer som klimakrise, bæredygtighed og aktiv deltagelse på en involverende og tilgængelig måde
- Bidrage til samskabende projekter, hvor borgerne er med til at finde løsninger og handle lokalt
Vi forestiller os, at du:
- Din baggrund kan være bibliotekar DB, antropolog eller Cand. Mag. i Oplevelsesøkonomi eller en anden relevant uddannelse
- Har erfaring med formidling, borgerinddragelse eller kulturformidling fra andre biblioteker
- Har interesse for alle aspekter af bæredygtighed, aktuelle samfundsforhold og lyst til at gøre en forskel
- Er en dygtig kommunikator med et drive, der kan engagere og motivere mennesker
- Arbejder selvstændigt og samtidig trives i et fællesskab med kolleger og samarbejdspartner
- Tænker i muligheder, idéer og tværgående samarbejder
Derfor skal du vælge os:
Du bliver en del af ca. 30 engagerede kolleger fra bibliotekernes Frontområde, som i det daglige indgår i forskellige praksisfællesskaber og løser opgaver på tværs af bibliotekerne. Vi tilbyder spændende opgaver, et godt arbejdsmiljø, stor kollegial og ledelsesmæssig opbakning. Vi er en arbejdsplads, hvor du får mulighed for at udfolde dig professionelt og personligt
Du indgår i bibliotekets bemanding, hvilket inkluderer 1-2 ugentlige aftenvagter og op til hver 4. fredag, lørdag og søndag fordelt på flere biblioteker. Om søndagen laver vi en masse spændende arrangementer og aktiviteter, som vi afholder, hvor det passer ind i borgernes hverdag.
Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. Der gives ikke rådighedstillæg.
Stillingen er på 37 timer ugentligt fra 1. oktober 2025 eller snarest derefter.
Du skal have kørekort, og det er desuden en fordel, at du har egen bil.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte souschef Heidi Aistrup Holt, den 18. august 2025 kl. 14.00-16.00 på tlf. 2363 8728.
Ansøgningsfrist onsdag 27. august 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 3. september 2025.
Der vil indgå løsning af en case under samtalen.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Om os
Silkeborg Bibliotekerne består af fire biblioteker, Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv og fem Medborgerhuse. Vi dækker hele kommunen og samarbejder om opgaverne på tværs af organisationen.
Bibliotekerne spænder bredt, vi har hovedbiblioteket i Silkeborg, vores store lokalbibliotek i Kjellerup, som er et integreret folke- og skolebibliotek, placeret i Kulturhuset Mosaikken.
Dernæst er der Toftebjerg, Them biblioteket og Medborgerhus, hvor vi også driver en lille café, som står for forplejning til medborgerhuset samt tre ugentligt spiseaftener.
Og sidst har vi vores mindste lokalbibliotek i Gjern, som er placeret i byens Kultur og Idrætscenter, hvor også SFO’en og Gjern lokalhistoriske arkiv også har til huse.
Fælles for alle bibliotekerne er, at de styrker fællesskaber i tæt samarbejde med lokale kræfter. Alle bibliotekerne arbejder mod samme mål: Fri og lige adgang til viden og kultur for alle og har en innovativ og udviklende tilgang til opgaverne.
Fundamentet for opgaverne er:
Silkeborg Bibliotekernes Strategi 2025-2031: Et stærkt folkebibliotek for alle.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.