B2B Marketingpraktikant (Aarhus) – vær med til at vækste Seektreats behandlerplatform
Vil du have praktisk erfaring med opsøgende salg, relationsopbygning og B2B-markedsføring i et ambitiøst startup? Hos Seektreat søger vi en marketingspraktikant, der vil være med til at onboarde behandlere, udvikle samarbejder og bidrage strategisk til at vækste vores platform. Du bliver en del af et lille team med store ambitioner, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor din indsats hurtigt kan ses på resultaterne.
Om os
Seektreat er en ny dansk bookingplatform, der skaber gennemsigtighed i markedet for behandlere. Vi gør det nemt for patienter at finde den rigtige fysioterapeut eller anden behandler baseret på erfaring, speciale, pris, ledige tider og geografi – og vi hjælper dygtige behandlere med at skille sig ud og tiltrække flere klienter. Vores mission er at skabe større transparens og gøre det nemmere at finde den rigtige behandler til ens problemstilling.
Dine opgaver
Som marketingspraktikant hos Seektreat kommer du til at:
- Kontakte og onboarde nye behandlere til platformen
- Følge op på leads og booke møder med potentielle samarbejdspartnere
- Udarbejde salgspræsentationer og materiale, der understøtter dialogen
- Bidrage til at udvikle og optimere vores salgsproces
- Deltage i netværksarrangementer og events for at skabe nye kontakter
- Samarbejde med marketingteamet om kampagner, der genererer leads
Vi leder efter dig, der
- Er i gang med en relevant uddannelse inden for markedsføring, salg, erhvervsøkonomi eller lignende
- Er udadvendt, struktureret og ikke bange for at tage kontakt til nye mennesker
- Har interesse for B2B-markedsføring og salg
- Er målrettet og motiveres af at skabe resultater
- Taler og skriver flydende dansk
Vi tilbyder
- En praktikplads, hvor du får ansvar for egne opgaver og direkte kontakt med kunder
- Erfaring med B2B-salg i healthtech- og platformbranchen
- Kontorplads i iværksættermiljøet The Kitchen i Aarhus
- Et socialt miljø med events, fredagsøl og kaffe ad libitum
- Fleksible arbejdstider og mulighed for at præge dine egne opgaver
- For den rette kandidat vil der være mulighed for at fortsætte på en deltidsstilling efter endt praktikforløb
Praktisk info
Praktikperioden er fleksibel, men vi ser gerne opstart i september 2025. Stillingen er ulønnet. Send en kort ansøgning og dit CV til sk@seektreat.dk – vi behandler ansøgninger løbende.
Jobtype: Praktik
Kontraktlængde: 3 måneder
Arbejdssted: Personligt fremmøde