Vil du arbejde med nogle af branchens største maskinmærker, og trives du i en dynamisk hverdag? Så er det måske dig, vi mangler i vores klargøringsteam.
Hos ProTruck har vi travlt, og vi søger derfor en ny kollega til klargøring af alle typer maskiner på vores big-truck værksted i Odder. Her vil du indgå i en spændende hverdag med alsidige opgaver, der bl.a. omfatter udvendig og indvendig klargøring af både brugte og nye trucks fra eksklusive og anerkendte brands såsom Cat Lift Truck, Kalmar og HELI.
Som vores nye arbejdsmand indgår du som en del af vores dedikerede værkstedsteam. Her får du mulighed for at sætte dine kompetencer i spil sammen med dine dygtige kolleger. Der er ligeledes rig mulighed for at opkvalificere og udvikle dig. Hos os løfter vi i flok, hvor vi i fællesskab skaber de bedste rammer for vores medarbejdere med godt sammenhold og god tone. Det giver nemlig en god stemning – og det smitter.
ProTruck er Danmarks hurtigst voksende truckfirma, og vi er stolte af at kunne tilbyde dig optimale arbejdsforhold i et topmoderne værksted. Vi mener nemlig, at kun det bedste er godt nok – både når det gælder dine arbejdsbetingelser og vores produkter.
Når det handler om dig
Det er vigtigt for os, at du er stabil, en teamplayer og er løsningsorienteret med stort fokus på kvalitet – og du ved, at den bedste service får kunderne til at komme igen. Du har samtidig et godt overblik med blik for detaljer.
Som arbejdsmand vil dine primære arbejdsopgaver bestå i
- Nedvaskning af brugte maskiner som forberedelse til reparation/renovering
- Vask af udlejningsmateriel efter endt leje
- Indvendig og udvendig klargøring af nye og brugte maskiner som følge af salg
- Mulighed for adskillelse og samling af maskinerne til og fra malerværkstedet
Dine kvalifikationer
- Ideelt har du relevant erfaring som arbejdsmand eller fra en lignende stilling.
- Du er ansvarsbevidst og stabil
- Du har ordenssans og overblik
- Du har gyldigt kørekort til personbil og gerne trailer
Hos ProTruck tilbyder vi
Hos ProTruck tilbyder vi dig en fuldtidsstilling i en virksomhed, der er kendt for sine gode arbejdsvilkår, og hvor der er rig mulighed for at udvikle sig.
Du bliver del af et ungt og dynamisk team, der hver dag arbejder for at skabe værdi for vores kunder. Vi lægger vægt på frihed under ansvar i en effektiv arbejdsdag, hvor der altid er plads til et godt grin og fællesskab.
- En attraktiv lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring
- Mulighed for personlig og teknisk kompetenceudvikling.
- Ansættelse i et velfungerende og ungt team af kolleger
- Gode arbejdsvilkår i helt nyt værksted
- En spændende og afvekslende arbejdsdag med masser af udfordringer
- En virksomhed, der er certificeret importør af Cat lift trucks, HELI og Kalmar i Danmark
- Et godt arbejdsmiljø, hvor fokus er teamånd, initiativ og medansvar
- Fleksible arbejdstider
Har du lyst til at blive vores nye kollega?
Om ProTruck
ProTruck har været på en enestående vækstrejse og er i dag én af Danmarks største leverandører af gaffeltrucks, terminaltraktorer, specialmaskiner og øvrige logistikløsninger med en årlig omsætning på over 400 mio. kr.
Denne markedsposition er opnået på bare ti år siden starten i 2011. Nøglefaktorerne har været en kombination af de helt rigtige medarbejdere og en konstant indsats på høj kvalitet i både produkter og service.
I dag er vi 100+ dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe værdi for vores kunder.
Fakta
2012
+100
6
+35
Over 400 mio DKK
+14.000 m2 faciliteter