Administrativ sagsbehandler til personcertificering i luftfarten (1-årig stilling)

Danida - Udenrigsministeriet
Copenhagen, Region Hovedstaden
Full time
for 2 dage siden

Er du ansvarsfuld og detaljeorienteret? Og motiveres du af at sikre høj kvalitet og sikkerhed i dansk luftfart? Så er du måske vores nye kollega i Trafikstyrelsen, hvor du skal arbejde med personcertificering af flyvende personale – både piloter og kabineansatte.



Om jobbet

Vi søger en kollega til den faste gruppe, der varetager administrativ sagsbehandling i forbindelse med nyudstedelse, fornyelse og ændring af certifikater på luftfartsområdet.

Som administrativ sagsbehandler vil du bl.a.:

  • journalisere og behandle ansøgninger om personcertificering (piloter, kabineansatte og flyveledere)
  • kvalitetssikre dokumentation, herunder uddannelsesbeviser, logbogsudtog og kurser
  • kommunikere med ansøgere, virksomheder, skoler, og andre samarbejdspartnere
  • besvare henvendelser på mail og telefon og guide ansøgere sikkert gennem processen
  • bidrage til løbende forbedringer af vores arbejdsgange og vejledninger

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med vores fagkontorer, som bl.a. omfatter faglige specialister (piloter, flyveledere og flymekanikere).


Hvem er du?

Du er en engageret kollega, der både kan tage selvstændigt ansvar og indgå i tæt samarbejde med andre. Samtidig arbejder du struktureret g bevarer overblikket, også når der er mange sager i gang på én gang. Du planlægger din hverdag med blik for både kvalitet og deadlines, og du sætter en ære i at levere et grundigt stykke arbejde, hvor tempo og produktivitet aldrig går ud over præcisionen.

Vi ser gerne, at du:

  • har en administrativ uddannelse eller erfaring fra offentlig/privat sagsbehandling
  • har gode it-kundskaber og hurtigt sætter dig ind i nye systemer
  • trives med rutineopgaver, men også tager nysgerrigt imod nye
  • kommunikerer klart og serviceorienteret – på både dansk og engelsk
  • kan læse/forstå teknisk dokumentation på engelsk


Hvad kan du forvente af dine kommende kolleger?

Du bliver del af et team med 5 kontorfunktionærer og en teamleder. I arbejdet med personcertificering indgår du i en fast gruppe med erfarne kollegaer, der har solid indsigt i området. Vi har en uformel omgangstone, hjælper hinanden og sætter pris på et godt grin – også når tempoet er højt.



Vi tilbyder

  • faglig sparring og udvikling i et team med høje ambitioner og godt kollegaskab
  • mulighed for at præge og forbedre vores sagsbehandlingsprocesser
  • et job, hvor dine faglige og personlige kompetencer gør en konkret forskel for flyvesikkerheden
  • varierede og udfordrende opgaver med høj faglig kvalitet og sans for detaljen

Det får du hos os

Når vi siger, at vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor det er vigtigt, at vores medarbejdere oplever balance mellem arbejdstid og fritid – så mener vi det altså.

Vores fikstid er kl. 9-14 (kl. 10-14 om mandagen). Det er her, vi forventer, at du som udgangspunkt er tilgængelig og arbejder, men det betyder ikke, at du kun arbejder i dette tidsrum. Uden for fikstiden har du mulighed for selv at planlægge resten af din arbejdsdag fleksibelt, så længe det passer med opgaver og møder.

Hvis du arbejder mere end dine 37 timer, så opsparer du fleks. Den kan du kan afvikle enten ved hele eller halve fleks-dage eller f.eks. ved kortere arbejdsdage i en periode.

Generelt har du god mulighed for selv at planlægge og administrere din arbejdsdag – både hvis du skal være på kontoret, eller hvis du skal på tilsyn og så kan du arbejde hjemme i 2 dage om ugen, hvis dine opgaver tillader det.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.



Løn og ansættelsesforhold

Der er tale om en midlertidig stilling på 1 år på 37 timer om ugen. Løn og ansættelse sker efter gældende HK-overenskomst.

Stillingen er med start hurtigst muligt.



Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos teamleder Andreas Porsfelt på mail apor@trafikstyrelsen.dk.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen er du velkommen til at kontakte HR partner Bénédicte Lotte Thue Neuvecelle på mail: bltn@trafikstyrelsen.dk



Vil du være en del af Trafikstyrelsen?

Så send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest 16. september 2025 kl. 23.59. Der forventes at afholdes ansættelsessamtaler i uge 39 og 40.

Du kan læse mere om Trafikstyrelsen på www.trafikstyrelsen.dk.

Apply
Other Job Recommendations:

Sælger søges til skobutik

MAIBOM EUROWALK ODDER
Region Midtjylland
Er du studerende og mangler et studiejob, så er det måske noget for dig. Eurosko Maibom søger en ny medarbejder til ca. 6 timer...
for 2 uger siden

Rengørings assistent til Nordfyn // Cleaning staff

max Service ApS
Region Syddanmark
  • Alm. rengøring til private og erhverskunder Kan udføre...
  • Kan udføre arbejdsopgaverne selvstændigt og tage ansvar...
for 1 uge siden

Serviceassistenter søges til Odense (Cleaning staff)

SMP Rengøringsservice ApS
Danmark
SMP Rengøringsservice søger to serviceassistenter med rengøringserfaring til Odense. Rengøringsarbejde i morgen- og aftentimerne....
for 4 dage siden

Butiksmedarbejder søges til bagerbutik og café

VOR BAGER, TØNDER APS
Region Syddanmark
Guldbageren på gågaden i Tønder søger en butiksmedarbejder til bagerbutik og café 30 timer ugentligt fra 1 Betjene kunder i...
for 2 uger siden

Klinikassistent eller elev til barselsvikariat i Maribo på Lolland

Tandklinik Nørregade Maribo ApS
Region Sjælland
Et fællesskab, hvor vi gør hinanden bedre og hverdagene sjovere. En lokal arbejdsplads, som du kan være stolt over. Vi glæder os...
for 1 uge siden

Sagsbehandler til dødsbobehandling

Advokatgruppen
Horsens, Region Midtjylland
Har du flair for tal, erfaring med digital sagsbehandling – eller lyst til at lære det? Trives du i et fagligt stærkt, men...
for 4 dage siden

Rengøringsassisten til faste kunder på Falster

Schier Rengøring
Region Sjælland
Er du servicemindet og kan du arbejde selvstændigt? Så er det måske dig vi søger til at gøre rent hos vores gode faste kunder Vi...
for 3 uger siden

Chauffør søges til sygetransport

Taxi & Flex 24 ApS
Roskilde, Region Sjælland
Vi er et firma der er under udvikling og derfor søger nye medarbejdere , det ville være en fordel hvis man har erfaring inden for...
for 3 uger siden

Chauffør til FlexTrafik

MRB Transport
Danmark
Chauffør til Flextrafik Variabel kørsel søges – Type 1- Lille bil. Ren straffeattest og børneattest kan anmodes. Erfaring med...
for 3 uger siden

Bagerlærling til Munkens Bageri

VESTERGADES BAGERI ApS
Region Nordjylland
Vi er et produktionsteam på i alt ti personer, heraf otte bagersvende, så der er rig mulighed for faglig sparring og værdifuld...
for 4 uger siden