Til vores team på studiekontoret søger vi en ny administrativ medarbejder. Vi søger en dygtig medarbejder, der trives på et kontor, hvor ikke to dage ligner hinanden.
Det Blå Gymnasium, Haderslev Handelsskole er en skole med cirka 360 elever fordelt på hhx, eud og eux. Vi er et moderne gymnasium med gode rammer. Skolen er præget af en flad organisationsstruktur, hvor der er fokus på, at alle medarbejdere er vigtige for skolens drift. Du kan læse mere om vores skole på www.detblaagymnasium.dk.
Studiekontoret er en central del af skolen, hvor vi varetager mange forskellige administrative opgaver med daglig kontakt til elever, lærere, øvrige TAP’ere og eksterne relationer. Studiekontoret fungerer som et selvstyrende team, der selv koordinerer opgaverne mellem sig. Kulturen er præget af gensidig respekt, hjælpsomhed og samarbejde. Studiekontoret er backup for hinanden i tilfælde af sygdom eller travlhed, hvilket betyder, at det er vigtigt at kunne se ud over egne opgaver og kunne modtage hjælp fra andre.
Vi forventer, at du:
- Har en relevant uddannelse og gerne kendskab til studieadministrative opgaver. Vi arbejder med studie+.
- Arbejder struktureret.
- Er fleksibel.
- Trives i et til tider travlt miljø.
- Har et godt humør og møder folk med et smil.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Studie- og elevadministration.
- Planlægning.
- Serviceopgaver i forhold til elever, undervisere, ledelse og øvrige ansatte.
Vi tilbyder:
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation.
- En stilling på 30-37 timer om ugen. Timetal aftales med ansøgeren.
- Flextid.
Tiltrædelse snarest muligt.
Din ansøgning vedlagt CV, eksamenspapirer og relevant dokumentation sendes til job@hhs.dk senest d. 15. august 2025 kl. 12.00.
Du er velkommen til at kontakte uddannelseschef Mette Grøn på mg@hhs.dk eller 41105248 for yderligere information.