Vil du bidrage administrativt til alt fra mødefaciliteter, drift af bygninger, oprettelse af rekvisitioner til indkøb på alt fra kuglepenne til bestilling af slamsugere. Sikre at brugerhenvendelser bliver modtaget og omskrevet til opgaver til dine kollegaer, og meget mere? Så er det måske dig vi mangler, til at sikre udviklingen af vores ydelser, og til at gøre en forskel hver dag, du går på arbejde.
Om os
Etablissement- og terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring med medarbejdere i hele landet fordelt på 28 etablissementspartnerelementer, hvor vi sikrer en lokal tilstedeværelse og nærhed til brugerne.
Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder, og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet.
Vi håndterer alle forhold som relaterer sig til Facility Management, og til det at forvalte faciliteterne lokalt i Ballerup og andre steder på Sjælland.
Vi arbejder tæt sammen for at skabe fælles fokus med lokal forståelse.
Om stillingen
Gennem den daglige kontakt til brugerne, skaber du gode relationer, og sikrer dem en god oplevelse og service i en travl hverdag.
Du har mangeartede arbejdsopgaver, heriblandt vil dine primære opgaver være:
- Kontakt til brugere i Ballerup, inkl. brugerne af vores møde- og repræsentative lokaler
- I samarbejde med en kollega, bemande vores desk i åbningstiderne 0730-1530
- Kontakt til leverandør i forbindelse med indkøb af ydelser og materialer
- Oprette/afslutte opgaver/jobkort til og fra kollegaer
- Fordele opgaver med egne kollegaer og brugerne
- Indhente priser, anmode om tilbud og udarbejde miniudbud
- Vurdere leverandørpriser
- Udføre dokumentations- og administrationsopgaver
- Administrative ad hoc-opgaver.
Om dig
Du har en administrativ baggrund med erfaring indenfor kundeservice. Det er en fordel, hvis du har kendskab til SAP og en bred erfaring inden for administration og sagsbehandling.
Du har gode IT færdigheder, formulerer dig godt på dansk og engelsk, og det er en forudsætning, at du har kørekort B.
Som person er du først og fremmest en god kollega, og du værdsætter et godt samarbejde i et miljø med en fri omgangstone på tværs af faggrupper. Du arbejder også gerne selvstændigt med egne opgaver.
Dit hjerte banker for at yde god service. Du tager ansvar for opgaverne, og så går du gerne en ekstra mil for at finde løsninger på givne situationer.
Du har forståelse for processer, og du rummer en hverdag med mange opgaver og deadlines.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef Lars Jehl på Telefon 2364 5278
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sheeba Krause på telefon 3266 5036
Send din ansøgning og CV snarest og senest 2. september 2025. Vi forventer at holde samtaler i forlængelse heraf.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingerne.
Mere om Etablissement- og terrænkommandoen
Etablissement- og terrænkommandoen støtter og servicere militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Etablissement- og terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videns fællesskaber.
Du kan læse mere om Etablissement- og terrænkommandoen på www.ejendomsstyrelsen.dk