Drømmer du om at arbejde med markedsføring for nogle af landets største brands? Har du samtidig lyst til at arbejde for Danmarks mest prisvindende mediebureau, hvor vi altid har som ambition at levere branchens bedste rådgivning? Så se med her!
Din rolle:
Som Account Planner bliver du en nøglespiller i arbejdet med at planlægge og gennemføre medie- og marketingaktiviteter på tværs af kunder. Du arbejder tæt sammen med Client Managers og Client Directors for at sikre, at vi omsætter forretningsmål til konkrete aktiviteter – og får dem eksekveret effektivt og professionelt.
Du vil bl.a. få ansvar for at:
- Omsætte briefs til stærke, datadrevne medieplaner
- Drive projektledelse og koordinering på tværs af kanaler og samarbejdspartnere
- Sikre solid eksekvering, opfølgning og aktivering af learnings
- Bidrage til præsentationer og anbefalinger til kunden
- Understøtte et godt flow af viden og samarbejde i teamet
Du vil være i tæt kontakt med både kunder og interne specialister, og skal kunne navigere sikkert i et professionelt og tempofyldt setup.
Om dig:
Vi leder efter en passioneret teamspiller med en forståelse for markedsføring og medier, der samtidig brænder for at lære og udvikle sig. Du er den rette kandidat, hvis du stiller høje krav til dig selv og dine omgivelser og aldrig leverer et middelmådigt produkt. Du er vedholdende og opsøger proaktivt løsninger på problemstillinger, du ikke selv er i stand til at løse. Din nysgerrighed og evne til at løse komplekse udfordringer vil derfor være en afgørende del af dit daglige arbejde, og hvis du også har et naturlig flair for kommunikation og et smittende humør, vil du passe rigtig godt ind hos os.
Desuden forestiller vi os, at du har:
- En relevant uddannelse inden for marketing og medier
- Interesse for markedsføring og strategi
- Analytiske færdigheder og evnen til at arbejde med data
- Respekt for detaljer og deadlines og sætter god service i højsædet
- Gode kommunikationsfærdigheder, og du begår dig ubesværet på engelsk i såvel skrift som tale
- Du arbejder godt i teams, hvor beslutninger tages efter dialog med senioransatte
Vi tilbyder:
Du vil blive en del af et dynamisk team på vores kontor i Aarhus, hvor nogle af branchens skarpeste og sjoveste hoveder arbejder. Vi værdsætter faglig sparring og feedback og har en stærk social kultur med fladt hierarki og højt til loftet.
Hos OMD tilbyder vi en grundig oplæringsperiode, hvor du vil få adgang til vores nyeste værktøjer og -viden inden for medier og kommunikation. Med støtte fra vores erfarne team vil du have rig mulighed for at udvikle dig, såvel personligt som fagligt. Samtidig vil du blive lært op i kunderådgivning og -service, sådan som vi brænder for det i OMD.
Efter endt oplæring forestiller vi os, at du er i stand til at planlægge og eksekvere kampagner fra start til slut, hvor du samtidig vil kunne anvende mediegruppernes styrker til fordel for din kundeportefølje.
Til gengæld lover vi:
- At du vil få et stort ansvar og mange udfordringer
- At du vil indtræde i et stærkt, fagligt miljø med kollegaer, der har fokus på din udvikling og trivsel
- At vi har et ungt, dynamisk og socialt miljø med mange sociale aktiviteter (fredagsbar, sportsklubber, årlige firmafester m.m.)
Vil du være med?
Hvis du er klar til at tage det første skridt ind i markedsføringsverdenen og skabe din egen vej, så send os din ansøgning og CV i dag! Vi afholder løbende samtaler og forbeholder os retten til at fjerne jobopslaget, før ansøgningsfristens udløb, såfremt vi finder den rette kandidat.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller der er noget du er blevet nysgerrig på, så tøv ikke med at kontakte Jakob Belmann jakob.belmann@omc.com eller tlf. 20836517